Baby Bio



Lidt lavere lyd, lidt mere lys og meget mere kaffe.

Vi holder Baby Bio hver tirsdag kl. 10:00 (med undtagelse af ferieperioder).

Til Baby Bio sørger vi for, at lyden er sat på et lavere niveau og lyset er dæmpet, men der er ikke helt mørkt. Alle de film, vi viser til Baby Bio, er tekstet - også de danske.

Du kan varme flasker i vores mikrobølgeovn i caféen - ligesom vi tilbyder kogende vand.

Hvis din baby sover, når I kommer, kan du lade ham/hun sove i barnevognen i vores foyer, hvor personalet kan se og høre dem. Under filmen er der konstant overvågning af de sovende børn. Vi sætter din billetsnip på barnevognen og skulle baby vågne, går personalet i biografsalen og råber række og sædenummer op.